Rundtur fra Glyngøre Camping

Vestervig Klostermølle

Velkommen til næste del af vores tur i landskabet.

Hvis du vil tilbage til foregående side kan du klikke her

Her får du et link til Vestervig Klostermølle

2. september kørte vi igen en lidt længere tur. Denne gang kørte vi via Roslev forbi Jenle og videre til Skive og herfra via Vildsund og mod Løgstør. Her er i stoppet på rastepladsen et stykke syd for Vitskøl Kloster.

Den røde prik på kortet fortæller hvor vi holdt stille

Vitskøl Kloster - nu er der Danhostel overnatningsmuligheder derinde

Møller fotograferet fra vejen mellem Løgstør og Aggersund. De er placeret nord for fjorden

Skrænter langs vejen. Her ser vi bagud mod Løgstør

- og her kigger vi fremad mod Aggersund og Dankalk

Vi holder i kø ved Aggersundbroen, som er ved at blive renoveret

Den ene side af broen er pakket ind

Fra Aggersund kørte vi videre til Fjerritslev og herfra til Klim, hvor vi drejede ud til Klim Kalkværk

Inde i kalkværket

Der er både gammelt værktøj fra kalkbrydningen og plancher der fortæller om arbejdet. Der kører også en fortælling om værket på en skærm inde i rummet her

Her er jeg gået op ovenpå for at se værket ovenfra

Det er muligt at sætte sig uden for indgangen til kalkværket for at spise sin medbragte mad ved de runde borde

Fra kalkværket kørte vi tilbage til Klim og herfra til Feggesund færgen og det er den vi venter på her

Her er færgen på vej over mod os

Så er vi på vej over - det tager ca. 5 minutter - og vi var kun fire biler med på denne tur

Nu kigger vi over mod færgelejet, hvor vi lægger til om få minutter

Så er vi i land igen. Der holdt ni biler og ventede og vi mødte et par hurtigtkørende biler da vi kørte videre, så de skulle nok nå færgen. Der er afgang med 20 minutters interval.
Herfra kørte vi til Nykøbing og var på indkøb i Løvbjerg inden vi kørte over Sallingsund broen og tilbage til campingpladsen

Vi er startet på at gøre klar til at slutte denne sæson af. Vi har taget anneksteltet og flere ting inde fra det store telt og pakket ned på Claus og Lenes trailer så vi kan køre tingene hjem i flere omgange. Når vi nu har solgt vores trailer er det godt at vi må låne naboens i stedet. Siden vi var her sidst er der kommet en masse muldvarpeskud rundt om telt og vogn. Forhåbentlig giver det ikke problemer med at synke i jorden når vi skal have campingvognen med os

Efterårsagtig udsigt her den 13. september. Vi har haft både blæst og regn i det seneste døgns tid

Du kan se lidt flere billeder ved at klikke dig over på næste side her