Tur til Sønderjylland

Sidst i juni var vi på en tur til Sønderjylland. Vi bookede os ind på Hotel Tønderhus og boede her fra fredag 24. juni og frem til mandag 27. juni.

Vi kørte hjemmefra på en temmelig varm dag. Vi kørte turen ned over Tarm og til Houstrup Camping for at se, hvordan den plads er. Herfra fortsatte vi ned forbi Esbjerg og landede i Tønder sidst på eftermiddagen i voldsomt tordenvejr. Vi kunne næsten ikke se hvordan vejen så ud foran os - så vi listede de sidste par km med 20-30 km i timen. Vi fik så udleveret nøgle til et værelse i en nabobygning til selve hotelbygningen. Der var på det tidspunkt gang i vejarbejde mv. hele vejen rundt om hotellet så vi skulle ind igennem vandhuller og grusveje for at komme ind til hotellet. Efter at vi var flyttet ind i værelset klarede det op igen og vi kørte en tur over grænsen til Aventoft for at spise til aften på Grenzkrog Aventoft, Dorfstraße 6, 25927 Aventoft, Tyskland. De serverer veltillavet mad. Jeg har prøvet dem før og været godt tilfreds alle gange

Foto fra kroens hjemmeside

Efter aftensmadsturen var vi tilbage på hotellet og her ses et billede fra værelset, som vi boede i fra fredag til mandag

Her udsigt fra værelset lørdag morgen. Man arbejdede også lørdag indtil godt middag

Et kig til den anden side fra værelsesvinduet, som også var en dør med gelænder foran

Fotoet er taget kl. 13:04 - altså efter at de stoppede med at arbejde og vi var ved at gøre os klar til at tage til studenterfest hos vores barnebarn, Mikkel

Søndag fik vi mulighed for at parkere foran døren til vores værelse, men vi har også den ene nat været nødt til at parkere et par hundrede meter fra hotellet pga. vejarbejdet og de manglende P-pladser i den forbindelse

Søndag formiddag gik vi en tur i Tønder og her kommer nogle billeder fra denne spadseretur

Afspærring og vejarbejde - hele området er ved at blive renoveret og skal være færdig inden Dronningen kommer på besøg først i august

Så er vi nået ind i gågaden

Skiltet på billedet ovenover mellem de to af vinduerne

Flot indgangsparti

Det er så sidste billede fra denne tur. Søndag eftermiddag var vi på besøg hos bekendte i Åbenrå - mandag kørte vi hjemad igen efter en lille smuttur