Nu kommer vi til et par travle dage.

Du kan gå tilbage til foregående side her.

Vi besluttede os for at skifte campingvogn. Så den gamle skulle tømmes og forteltet med indhold pakkes ned for at blive taget i brug med den ny vogn, når den er kommet til campingpladsen.

Der kommer en del billeder fra denne uge herunder

Det er godt med et opbevaringstelt til de mange ting vi har i teltet. Vores cykler har vi flyttet til vores familie indtil vi har plads til dem igen

Lidt aftenstemning den 14. juni

15. juni gik vi i gang med at tage teltet ned. Vi havde aftalt med Camping Parken i Herning, at vi kunne hente den ny vogn 16. juni og aflevere den gamle den 17. juni. Men fordi meteorologerne lovede hedebølge sidst på ugen besluttede vi at gøre os færdige med den gamle vogn tirsdag den 15. og køre til Herning med den.

  • Teltet er på vej ned

  • Så er vi næsten klar til at køre med den gamle vogn

Næsten køreklar. Vi nåede til Herning lige over kl. 17 - lidt forsinket fordi vi først kom til at ligge bag ved en lastbil med levende grise fra før Grindsted og til Sønder Omme. Og da vi kørte videre kom vi på vejen mellem Kibæk og Herning i kø bag ved en traktor, hvis fører tilsyneladende ikke vidste noget om at han skal køre ind på en af de tre rastepladser han kørte forbi, når han har en kø bag sig. Vi lå som nr. 6 og der var over tyve biler i køen da vi endelige kunne komme forbi næsten fremme ved Messecentret i Herning. Men vi fik afleveret den gamle vogn denne dag

  • Her henter vi den ny campingvogn

  • Vi var også en tur hjemme for at tage et par ting med

Her er vi på vej mod Møgeltønder med den ny campingvogn over middag den 16. juni

Så har vi fået vognen sat på plads

Teltet er nu sat op og vi er i gang med at indrette os igen

  • Vi eksperimenterede lidt med, om teltet skulle stå med denne indgang, men endte med at ...

  • ... fortsætte med opstillingen, som vi har brugt siden 3. april, da vi stillede teltet op første gang

Campingpladsens mange hække bliver klippet - i år med denne maskine + flere andre håndbetjente klippere.

23. juni er vi lige ved at være klar til at køre hjem. Og hvad kom vi hjem til? - tjah - der var ingen strøm, så vi måtte tømme frysere og køleskab for alt indhold. Det skyldes sandsynligvis tordenvejret fire dage før. Så nu har vi lavet en aftale med nogen, som kan låse sig ind og sætte strøm på igen, hvis det skulle blive afbrudt igen - det håber vi ikke

Der var et par specielle campingkøretøjer på Møgeltønder Camping et døgns tid

Tur til Rømø

Foto fra Cafe Fru Dax hjemmeside

Den 28. juni kørte vi en tur til Rømø for at spise en is hos Cafe Fru Dax. Det er den største softice jeg har fået indtil nu og den smagte rigtig godt. Vi har kun hørt godt om deres isprodukter og de har mange at vælge imellem. Se mere på dette link

På vej tilbage fra Rømø var vi inde for at se på nogle møller her ved rute 419 på vej mod Ballum - Højer og Møgeltønder

Misthusum er navnet på resterne af en bebyggelse, der ligger i marsken vest for Skærbæk. Stedet består af et antal kunstigt skabte forhøjninger såkaldte værfter. Ovenpå værfterne har der ligget gårde. Bebyggelsen stammer tilbage til midten af 1100-tallet og opgives først i midten af 1800-tallet, hvor bønderne flyttede ind til Skærbæk. I dag ligger Misthusum forholdsvist trygt bag det fremskudte moderne dige. Men oprindeligt var der kun et lavt sommerdige, som kunne beskytte gårdene og dyrene mod dagligt højvande. På det ene værft ligger et lille markmandshus, som i dag tilhører Museum Sønderjylland. Huset blev om sommeren brugt til husly for markmændene. Markmændene kiggede efter dyrene der var sendt på græsning i den frugtbare marsk. (Wikipedia)

  • I marsken er fersk drikkevand en mangelvare, og i årene 1842-1965 sørgede de to sneglemøller for at pumpe vand op fra åen, som gennem et åbent grøftesystem, de såkaldte ”vandgrau”, forsynede kvæget i engene med drikkevand. Møllerne blev drevet i et fællesskab mellem bønderne med jord i engene.

  • De første møller var af træ, men efter en renovering i 1890, blev de genopført i jern.

Ballum Enge med sneglemøller

28. juni - aftenstemning

5. juli: På vej ind til Møgeltønder fra vejene, der fører til Tyskland, enten ved Aventoft eller Rudbøl. Vejen er fælles her, men deler sig længere nede mod grænsen

Følg med videre på historien om vores tur i det Sønderjyske her