En "slægtstur"

Onsdag den 24. marts 2021 kørte vi os en tur rundt for at se nogle af de områder, som mine aner har huseret i for mange år siden.

Vi kørte næsten ad den viste rute. Vi ændrede den lidt fra Måde/Jerne og kørte til Hjerting og derfra via Varde tilbage til den oprindelige rute

Første stop var her ved Brøstrup Høje. Så langt går min slægt dog ikke umiddelbart tilbage, men min tipoldemor kom fra Brøstrup

  • Brøstrup Høje ved Rødding

Min tipoldemor og også min tipoldefar er født her i Sønder Hygum Sogn. Brøstrup ligger lidt uden for Sønder Hygum - og her er min tipoldemor født i 1832. Min tipoldefar er født i samme sogn i 1826 og han er den første, der bærer navnet Asmussen som efternavn. Min oldefar er også født her i 1854 inden familien flyttede til Maade ved Esbjerg

Her er vi ved Fole Kirke og som det ofte er tilfældet ligger der en kro næsten lige ved siden af - Fole Høkerkro

Vi er ved Fole Kirke. Min tiptipoldemor er fra Fole Sogn. Men hun er nok fra Obbekjær, som først har fået eget sogn langt efter hendes fødsel i 1801

Min tiptipoldefar er født i Baadslund i Sønder Hygum Sogn i 1796

Vi er nået frem til Obbekjær Kirke, som nu repræsenterer min tiptipoldemors fødesogn. Her på kirkegården fandt vi nogle meget gamle gravsten som jeg viser et par stykker af herunder

  • Gravsten ved Obbekjær Kirke

Og så snupper vi lige et billede mere fra Obbekjær Kirke - bemærk det lidt specielle klokketårn

Så kom vi til Maade ved Esbjerg, hvorfra både mine oldemor og min farfar stammer. Der er ikke andet end industri her nu, så herunder viser jeg et par billeder mere fra Maade inden vi kører videre til Jerne Kirke, som Maade hører under - sognemæssigt

  • Mådevej

  • Måde Kirkevej

  • Måde Kirkevej

Jerne Kirke i Esbjerg. Her til denne kirke hører Maade Sogn. Min oldemor er født her i Jerne Sogn i 1847. Og min farfar er født her i sognet i 1886.

  • Et meget hvidt birketræ inde på Jerne Kirkegård

  • Her under denne sten hviler måske nogle af mine slægtninge. Der er i hvert fald en del her fra området i mit slægtstræ med det samme efternavn

Jerne Kirke er en ret stor kirke

Tre lidt anderledes gravsten. Efternavne fra mit slægtstræ optræder også på den ene sten her

Fra Jerne kørte i nu udenfor den oprindelige køreplan til Hjerting og kom her forbi et af Esbjergs vartegn

Her ser vi de fire mænd fra en anden vinkel

Hjerting Badehotel, som både Lene og jeg mener at vi har besøgt for mange år siden - hver for sig - men Lene sammen med nogle slægtninge som var tilknyttet hotellet. Vi er ikke 100% sikre på at det var her, men vi synes det hele passer med vores erindringer. Jeg var her sammen et par andre mennesker og spiste en god rejemad

- og dagen efter køreturen pyntede vi lidt op til påske

Om køreturen

Slægtsturen som vi kørte hænger sammen med min familie på min fars side.

I 2019 var vi på sporet af nogle af min mors slægtninge på vores tur til Østrig. Mor er født i Graz i Østrig i 1919.

Min farmor stammer fra Vinkel ved Viborg og er født i 1898 og kommer derfor ikke ind i billedrækken fra denne tur. Hun og farfar blev gift (1918) og bosatte sig i Låstrup (Folketælling 1921).

Min far er født i Lynderup Sogn ved Viborg i 1919 og jeg er selv født på Viborg Sygehus i 1950