På vej mod Goslar

Denne dag var den mest kedelige vejrmæssigt på denne tur

Fra Okertalsperre kørte vi videre mod Goslar og kom her forbi Schulenberg og det var fortsat regn og dis/tåge. Her i byen ligger der et sted der hedder Café Muhs og her er anbragt et webkamera som kigger ned over søen i ca. samme retning som billedet her. Link til kameraet her

Du kan gå tilbage til foregående side her

Så nåede vi til Harzens hovedstad Goslar. Vejret er stadig lige kedeligt, men der kommer alligevel et par billeder fra vores gåtur i byen

Der er ikke meget udendørs servering i denne vejrtype

  • Kaiserpfalz i Goslar

Fra Goslar kørte vi videre til Hahnenklee for at se på stav-kirken her. Men tydelig er den altså ikke når tågen/skyerne ligger her i højderne. Vi kom ind i kirken mens der var et foredrag i gang om kirken og inden vi gik igen var der gang i en mindre orgelkoncert udført af ham, der holdt foredraget for en flok, der var kommet hertil i bus - går vi ud fra

Foto fra kirkens indre. Her var vi ved at gøre klar til koncerten. Orgelpiberne befinder sig bag de udskårne paneler øverst og manden spillede på orglet oppe på balkonen hvor der er noget gult

Der var også andre, der fotograferede - og nu kan vi se organisten ved det gule på balkonen

Fredag kørte vi en tur til Benneckenstein for at se museet med østtyske køretøjer. Billeder herfra må heller ikke bruges kommercielt, så jeg nøjes med at vise nogle få stykker her - og det er jo ikke kommercielt, idet jeg ikke tjener penge på dette på nogen måde. Men her en en campingvogn som de så ud i det gamle Østtyskland

Udover køretøjer har man også en afdeling med legetøj som vi kigger på her

  • Man kan også nogle dage booke sig ind på at køre med kampvogn her. Dette er en af militærlastbilerne, men vi så også en kampvogn køre afsted

  • Indgangen til museet tæt på banegården i Benneckenstein. De skulle åbne kl. 10, men denne dag var den ca. 10:38 før de fik lukket os ind

Vi kørte herfra videre til Herzberg am Harz og kørte op til Welfernes Slot. Her er et museum som fortæller om slottets fortid og også et restaurationslokale, hvor vi gik ind og købte et stykke kage og en kop kaffe

Jeg fortæller videre på næste side