Camping Mitte august 2018

Turen til den tyske campingplads blev vi enig om at køre for et stykke tid siden. Vi kiggede på nettet og andre steder og syntes at det så attraktivt ud at køre dertil - og så gjorde det jo ikke noget, at vi her fik rabat på vores DCU-kort.

Læs evt om pladsen her.

Vi kørte hjemmefra ved middagstid og fulgte den gamel rute 18 til Brande Camping. Her kørte vi ud på motorvejen, som vi  fulgte indtil frakørsel Give Øst. Turen gik nu over Bredsten og Vingsted til vi igen ramte motorvejen ved Kolding. Efter et ophold på Hylkedal rasteplads for at spise lidt fortsatte vi sydpå og undervejs besluttede vi os til at dreje fra ved afkørsel 72 mod Kliplev og herfra via Rens til campingpladsen.

Foto fra campingpladsens hjemmeside.
Vi fik en plads nær ved facilitetsbygningen i den bagerste del af pladsen - set på billedet herover.
Efter at vi havde stillet teltet op og indrettet os kørte vi en tur til Schafflund og købte lidt ind til aftensmad mv.

Næste dag kørte vi en tur over grænsen til Padborg efter et par ting der - og så tilbage til Tyskland og ind til Flensburg, hvor vi var på indkøb et par steder.
Herefter kørte vi ud til Glücksborg Slot. Billedet her er fra P-pladsen, som vi stoppede på.

Schloss Glücksburg

Efter turen i Flensburg kørte vi til slottet og så på det meste af deres udstilling - måske har vi overset noget - men vi var ikke i kælderen, som man også kan komme hvis man har lyst.

Du kan læse noget om slottet på dette link

Som en vigtig kulturarv blev Schloss Glücksburg i 1922 inddraget i en stift af hertugelige huse og stillet til rådighed som museum for offentligheden.

Men indtil den dag i dag fungerer slottet ikke blot som et museum. Familien lægger vægt på, at man stadig kan mærke rummenes og indretningens personlige karakter. Derved præsenterer huset sig for de besøgende som beboet og levende.
Der er rigtig mange ting at se på og jeg tog mange billeder. En del af dem viser jeg herunder

  • Sådan kan man også lave et stamtræ

  • Udstillingerne befinder sig på flere etager

  • Børneværelse

Et kig ud af vinduet på én af salene

Sådan kunne bordene være dækket for mange år siden

Efter en meget interessant rundtur i udstillingerne er vi nu ude igen

Jeg kunne have vist mindst 30 billeder mere, men man skal jo ikke overdrive - så nu er vi tilbage på campingpladsen og kigger her over mod facilitetsbygningen som vi lå i nærheden af

Det var slutningen af denne dag. Næste dag kørte vi til Flensburg og var igen inde i nogle butikscentre inden vi igen kørte tilbage til campingpladsen og slappede af resten af dagen.

Næste dag kørte vi til forlystelsesparken Tolk-Schau og det fortæller jeg lidt om på næste side som du kan komme til herfra.