Faxe Kalkbrud

Fra Stevns Klint kørte vi rundt ad mange mindre veje og kom til sidst frem til Faxe Kalkbrud.

Faxe Kalkbrud ligger lige øst for Faxe by. Når du går ned i kalkbruddet, befinder du dig på bunden af et 63 millioner år gammelt hav. Her svømmede hajer, krokodiller og blæksprutter rundt mellem smukke koral­ler.

Det er dem, som sammen med havets mange andre dyr og planteorganismer, har dannet kalken. Koraller, hajtænder, krabbe­skjolde og muslingeskaller er nogle af de mange forsteninger, kalken indeholder. Kalken er også brugt som byggemateriale gen­nem mange hundrede år.

Du kan læse mere om Faxe Kalkbrud på denne hjemmeside som tilhører Sydkystdanmark.dk

Du kan også gå tilbage til siden om Stevns ved at klikke her

Et udsnit af Faxe Kalkbrud

Vi kom lidt sent frem til stedet så vi var ikke inde for at se på GeoCentret - men vi gik rundt udenfor og så ned på bruddet

Du står på kanten af en storslået oplevelse... står der bl.a. på skiltet - og man må jo give dem ret

Det var så det sidste billede fra kalkbruddet - herefter kørte vi tilbage til campingpladsen

... og der er vi nu. Der var ikke trængsel - vi var eneste enhed på denne del af pladsen, men rimeligt tæt på en meget flot toiletbygning

7. juni til Møns Klint og Liselund slot

Dagens køretur blev på 160,4 km idet vi startede fra morgenen og kørte til Møns Klint.

Møns Klint er ubestridt vores mest storslåede naturoplevelse og en af Danmarks største naturseværdigheder! Et 6 km langt kridtbjerg langs Møns østkyst. Møns Klint. Mægtigt. Majestætisk.

De knejsende hvide kridtskrænter falder dramatisk mod det turkisgrønne hav, og står man på stranden under Klinten, oplever man for et øjeblik, hvor lille og ubetydeligt mennesket er! Giv dig tid på Møns Klint, og du vil måske se vandrefalken jage eller finde spændende forsteninger og rav i vandkanten. Lad blodet rulle i årerne, når du går op og ned ad trappen på Møns Klint, Danmarks længste trappe - 496 trin - fra stranden til klintens top. Lad blikket vandre ud over havet fra de mange udsigtspunkter langs kanten på Møns Klint.

Kørestolsbrugere, dårligt gående og forældre med barnevogn bliver ikke snydt for dette scenarie. Der er anlagt en 267 meter lang træbelagt sti til udsigtspunktet Freuchens Pynt, så alle kan tage del i en af Danmarks og verdens største naturoplevelser, Møns Klint.

Denne tekst har jeg hentet på Visitmønsklint hjemmeside

Et kig fra gangbroen ned mod klinten

Der er mørkt inde mellem træerne når man skal fotografere ned over et solbeskinnet område

Der er fine forhold til at gå på, når man følger gangbroen rundt

Lidt vejvisning

Fra Møns Klint kørte vi videre til Liselund Slot og gik en tur rundt i parken der.

Se vider ved at følge linket her

Tilbage til foregående side på dette link