Fra Bornholm mod Sydsjælland og Møn

Den 5. juni forlod vi Bornholm og tog via Sverige til Sjælland. Efter passage af broen over Øresund holdt vi pause på Karlslunde rasteplads inden vi fortsatte sydover til Tappernøje. Her fandt vi en campingplads, som vi bookede os ind på. Vi blev her dog kun en nat fordi der var så meget trafikstøj allerede fra kl. godt 5 om morgenen så vi ikke fik ret meget søvn. Men det var billigt at overnatte her. 100 kr. for overnatning for to personer med bad og strøm.

Herfra kørte vi lidt østover og ind til Lægårdens Camping ved Karise. Vi fandt os en plads her og stillede vognen op. Vi havde godt vejr og besluttede os for ikke at stille forteltet op, så efter frokost kørte vi afsted på den første tur i området.

Turen gik mod Stevns og ud til kirken og klinten, som vi viser nogle billeder fra herunder.

Vil du tilbage og se mere om Bornholm så klik her

Højerup Kirke. Kirken er bygget 1912-1913 til erstatning for den gamle Højerup Kirke, som var bygget så yderligt på Stevns Klint, at den måtte opgives på grund af faren for nedstyrtning.

Denne mindesten for syv allierede flyvere, der omkom i 1943 står lige ved den ny kirke

Vi nærmer os den gamle kirke som ligger helt ude ved skrænten. Der er nogle håndværkere i gang med at renovere dele af kirken

Den 16. marts 1928 klokken fem om morgenen skete der et klinteskred ved Højerup. Det er sket både før og siden, men dette klinteskred var specielt, fordi det tog koret fra Højerup gl. Kirke med i faldet.

Den delvist nedstyrtede kirke blev hurtigt et tilløbsstykke. I løbet af tre dage besøgte omkring 40.000 mennesker Højerup. Alle var fascinerede af det dramatiske syn af en overrevet kirke og de sørgelige rester af kor, alter, gravsten, kister og skeletter ned på stranden. Ret hurtigt efter styrtet blev det besluttet at sikre kirken mod yderligere nedstyrtning. I dag knejser kirken stolt på den yderste klintekant, og det forsvundne kor er blevet erstattet af en udsigtsterrasse, der giver et fantastisk udsyn over klint og hav.

Kirken er bygget i romansk stil i år 1250.

Du kan læse mere om den nedstyrtede kirke bl.a. på dette link, hvorfra billedteksten herover er hentet

Et kig ud over skrænten med lidt af kirken

Stevns Klint Højerup

Stevns Klint er UNESCO verdensarv, for den gemmer på et dramatisk kapitel af Jordens historie. Mellem kridt og kalk ligger et tyndt lag af Fiskeler, der fortæller om dengang en asteroide ramte Jorden, og dinosaurerne uddøde

Dette stykke tekst står at læse på Kalklandets hjemmeside

Sikke en flot udsigt langs Stevns Klint

  • Vi er nu gået over på den anden side af kirken og ind i et parkområde

  • Her er der mange spændende sten og mindetavler at se på f.eks. dette for Peter Syv, præst og sprogforsker

Et kig ned over klinten - trappen midt i billedet har vi ikke været nede af

  • Minde for Christian Richardt, digter og præst

  • Minde for Morten Eskesen, højskolelærer, digter og komponist

  • Lene ved mindesten for Peter Hjort Lorenzen, Slesvigsk politiker og købmand

  • Obelisk for genforeningen. De fire billeder herunder viser teksterne på de fire sider af obeliskens sokkel

Genforeningen med Sønderjylland i 1920

Krigen i 1864 var en katastrofe for Danmark. Vi måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen og først 55 år senere ved fredsforhandlingerne i Versailles i 1919 åbnedes muligheden for grænseændringer. Det bestemtes af befolkningen skulle vælge, om den ville være en del af Danmark eller fortsat en del af Tyskland. Afstemningen fandt sted i to zoner, og resultatet i zone 1 (Nordslesvig) blev 75% danske stemmer mod 25% tyske, mens afstemningsresultatet i zone 2 (Mellemslesvig med Flensburg) blev 75% tysksindede mod 25% dansksindede. Resultatet gav Danmark den nuværende grænse mod Tyskland, og glæden var stor i hele landet over genforeningen med Nordslesvig (det nuværende Sønderjylland). Den danske konge Christian X deltog i festlighederne, og den 10. juli 1920 red han under stor festivitas ind i det genvundne land

Sådan står der at læse på skiltet her

  • Scavenius.monumentet

  • - og stenen øverst

Scavenius-monumentet

Fire generationer Scavenius var toneangivende for området.

Jacob Brønnum Scavenius 1749-1820

Peder Brønnum Scavenius 1795-1868

Jacob Frederik Scavenius 1838-1915

Frederik Scavenius 1868-1923

Mindesmærke over Absalon, ærkebiskop, kriger og statsmand. Mindesmærket blev afsløret i 1934 og symboliserer en modt havets vidder skærmende skibsbov og bogstavrimet: Djærvt Dagens Dåd du øved for Danmark; Slægter i læ af dit livsværk leved

Endnu et blik ned over klinten og vandet

  • Mindesten for Martin A. Hansen, forfatter 1909-1955

  • Mindesten for Danmarks befrielse 5. maj 1945

  • Sten vedr. Dybbøl-egen

  • Dybbøl-egen plantet i 1914 på 50-årsdagen for slaget ved Dybbøl 18. april 1864

Med dette billede slutter vi af fra Stevns Klint. Billedet viser mindestenen for Peder Jensen Lodehat. Han tilhørte en sjællandsk adelsslægt og var bl.a. personlig rådgiver for dronning Margrethe I

På næste side viser vi nogle billeder fra Faxe Kalkbrud mv.