Søndag 6. august
Søndag formiddag kørte jeg mig en lille tur. Jeg havde planlagt at køre mig en rundtur til Gjeller Odde, Klinkby, Bonnet, Lomborg, bunkermuseet i Klosterheden, Lemvig og tilbage til campingpladsen.
Først kørte jeg til Gjellerodde, hvorfra billedet er taget. Billedet er taget i retning mod Lemvig fra diget ved P-pladsen ved Gjellerodde.
Klinkby
Bonnet
Velkommen til Bonnet - Mosekonens hjemsted.
Sådan står der på skiltet her ved indkørslen til Bonnet som jeg kom til fra Klinkby.
På Bonnets hjemmeside står følgende at læse:
Bonnet er et lille samfund i det vestjyske tæt på hav og fjord.
Området bærer stor præg af istidens omforandringer af Danmark, det afspejler sig bl.a. i de utrolig
mange små moser og vandhuller som området er beriget med.
Der er ca. 9 km til Bovbjerg hvor Vesterhavet ruller ind mod kysten.
Kronhede Plantage nær Rom flyveplads
På vej hertil i går så jeg et skilt til en museumsbunker.
Få dage efter Danmarks besættelse den 9. april 1940 blev der på et møde meddelt, at ca. 600 hektar af Klosterheden skulle eksproprieres til anlæggelse af en tysk militærflyveplads syd for Rom Kirke. Læs mere og download evt vandretursfolder fra Naturstyrelsen her
Fra P-pladsen fandt jeg frem til denne hospitalsbunker, som tyskerne sørgede for blev opført i 1943. Bunkeren er på 22,2 x 12,8 meter og er den største bunker i området omkring flyvepladsen. Der er 21 rum i den. Selv om der var lys inde i bunkeren gik jeg nu meget forsigtigt, fordi der er forhøjninger i gulvet flere steder og også huller, så jeg kiggede nedad det meste af tiden. Men jeg fik da set en del af rummene ved at gå igennem fra indgang (til venstre på billedet) til udgang.
Seneste kommentarer