Da jeg havde været i Vang Stenbrud og var kommet tilbage til bilen besluttede jeg mig til at køre tilbage til campingpladsen og spise en meget sen frokost.
Jeg overvejede om jeg havde set nok af Bornholm i denne omgang, men efter frokost besluttede jeg mig til at køre endnu en tur for at se et par steder mere, som jeg godt kunne tænke mig. Så derfor kommer der en del billeder mere fra Bornholm herunder.
Efter den sene frokost kørte jeg nu til Dueodde Strand for at se, hvordan det berømte strandområde ser ud i virkeligheden og her viser jeg de billeder jeg tog der. Det har tidligere været sandflugtsområde, men er næsten tæmmet nu. Men vinden flytter da rundt med sand endnu. Der er en træ gangbro ud til stranden her hvor jeg gik ud, men noget af gangbroen er dækket af rigtig fint sand.
Det første billede er fra Dueodde strand for enden af Skrokkegårdsvej
Seneste kommentarer