Dalgård Camping
NORDKYSTVEJEN 65, SKOVGÅRDE
DK-8961 ALLINGÅBRO
T: +45 8631 7013
E-MAIL: INFO@DALGAARDCAMPING.DK
Køretur 30. april
Jeg kørte lidt rundt og endte på Lystrup Strand og på Strandvejen 1 fandt jeg et tørkloset. Det var godt for mit vedkommende, men jeg var da noget spændt på, om det var udholdeligt at gå derind. Men jeg
blev da noget overrasket over, dels at der ikke var en fæl lugt, som der ofte er i den slags toiletter, men det, der overraskede mig mest var dog at toilettet var forsynet med en håndvask og sæbe + to håndklæder, som virkede temmelig
nyvaskede.
Og så var der ydermere et af de der aflæsningsfelter, som man kan bruge med en mobiltelefon hvor man gjorde opmærksom på adressen og bad om at man henvender sig, hvis der er noget der ikke er i orden derude.
Tilsvarende
opfordringer så jeg flere gange i de efterfølgende dage, men ikke på tørklosetter, som jeg ikke så flere af.
Temperatur fortsat 7 grader.
Udbyhøj færgeoverfart
Jeg er nu kommet frem til færgelejet i Udbyhøj og venter som den eneste på færgen, der er på den anden side af fjorden.
Det tog dog ikke mange minutter før den var her på denne side med et læs amerikanerbiler,
der formentlig var på vej til eller fra et arrangement. Jeg tror der var ni mere eller mindre flotte eksemplarer. Og de var ikke meget mere end kørt fra borde før jeg blev vinket ombord.
Billetøren kom straks hen til mig og
jeg betalte de 50 kr. som overfarten koster. Så ville jeg lige stå ud for at tage et par billeder, men opdagede så, at vi allerede var et godt stykke ude på vandet og så fik jeg tilbud om en kop kaffe. Jeg tillod mig at sige,
at jeg da næsten ikke kunne nå at drikke den, men han sagde, at der var låg til, så jeg kunne bare tage den med mig. Så det gjorde jeg og nåde lige at komme ind i bilen igen inden jeg skulle køre i land.
Hurtig
og høflig betjening må man nok sige. Læs evt. mere om overfarten her
Udbyhøj
Jeg har også, nu hvor jeg er hjemme igen fundet ud af, at der for de historieinteresserede er et skanseanlæg ved Udbyhøj.
Jeg stoppede på en stor rasteplads lige lidt fra færgelejet og drak resten af min kaffe her. Gik derefter hen til bygningerne i forbindelse med færgelejet og har taget dette og det foregående foto herfra.
Temperaturen er nu på ca. 9 grader.
Når man beder GPS'en om at finde den korteste vej kommer man somme tider til at køre næsten parallelt med en anden vej. Her gjorde jeg det og kørte på grusvej, mens den asfalterede vej var godt 100 meter længere mod højre. Men omvendt så er det her også måden at få nogle ting at se, som man ikke får at se ved at følge den slagne vej. Jeg befinder mig her på Nyvasen, som vejen hedder på vej mod Udbyneder. næsten i den anden af vejen mødte jeg to kvinder der var ud at gå en tur og de kiggede på mig som om de undrede sig over hvad den bil lavede her.
Overgård Gods
Stensætning ved Dalbyover
Mellerup-Voer færgeoverfart
Jeg fortsatte til Øster Tørslev og gennem Tvede til Mellerup og ud til færgeoverfarten. Her var der lidt ventetid inden den lille færge kom over til vores side af fjorden. Læs evt. mere om overfarten her.
På vej hertil var jeg inde i en forretning for at købe tandpasta, som jeg havde glemt at få med hjemmefra. Så selv om jeg har en liste med husketing er det alligevel ikke altid jeg får det hele med.
Der var fire biler ombord da færgen ankom og vi var tre, der ventede på at komme over, men da vi lige var kommet ombord kom der en fjerde bil og den skulle der også lige være plads til, så vi blev pakket lidt tættere sammen og herefter sejlede vi over til Voer siden. Billedet er taget et stykke ude på fjorden gennem forruden. Jeg kunne kun med besvær komme ud af bilen, så jeg blev siddende indtil vi var i land igen og så var jeg lige ude at strække benene et par minutter. Færgeoverfarten tog ikke ret lang tid, måske fem-seks minutter?
Seneste kommentarer