Tirsdag 19. juli
Vejret fra morgenen var overskyet med lidt sol, frisk vind og byger.
Jeg valgte i dag at køre en
rundtur syd for Mariager Fjord
Mariager
Jeg kiggede mig lidt om i Mariager og tog et par billeder fra torvet i Mariager.
Billedet her er fra den gamle bykerne med gamle huse og brosten.
Ene idyl og godt vejr var der også, så det er jo ganske udmærket.
På billedet herover viser vejviseren mod Hohøj og der planlægger jeg at køre til efter at have set lidt mere på Mariager.
Mariager Museum er indrettet i en hyggelig 300 år gammel købmandsgård midt i den gamle klosterby Mariager. Jeg har dog ikke besøgt museet, men laver et link til det, så læseren evt. kan kigge lidt på det.
Efter en rigtig smuk køretur ud gennem Mariager by og gennem et stykke skov kom jeg til skiltet mod Hohøj og drejede den vej ind.
En plancheudstilling i Det Røde Hus fortæller udførligt om Hohøj.
Der er også en »toiletbygning« bag det røde hus, som ikke var særligt hyggeligt, så det var godt jeg ikke skulle bruge det for alvor!
Men bortset fra toilettet var det et interessant sted.
Hohøj set fra museumsbygningen. Hohøj er en 110 meter høj bakke, ca. 2 km øst for Mariager i Mariager Sogn. Hohøj er Danmarks største gravhøj og kendt for sine historiske folkemøder. Hohøj ligger oven på en randmoræne og gravhøjen er 12 meter høj med en diameter på 72 m iflg. en kort beskrivelse af højen
Mindesten ved Hohøj
Udsigten fra Hohøj
Hvidsten
Her har jeg taget et foto af en af Hvidsten Kros bygninger. Hvidsten kro hører tillandets ældste. De ældste bygningsdele på Hvidsten kro stammer tilbage til Chr. d. 4.'s tid. Men udover at være en gammel kendt kro kender mange den også fra krigens tid og fra filmen og bogen om Hvidsten Gruppen.
Handest
Jeg var kørt hertil udelukkende for at se, hvilket lokomotiv der var spændt foran i dag og det fik jeg set.
Det var et flot rødt lokomotiv, som ses på billedet her. Læs evt. mere om lokomotivet på dette link.
Jeg går lidt hvileløst omkring på campingpladsen og nærmeste omegn, fordi de har ringet fra Lindegården og sagt at mor er blevet sendt på sygehuset. Så jeg venter på, at få at vide, om det er en tømning af lungerne igen som blev nævnt eller om det er værre. Fotoet viser udsigten ned over fjorden og her ses vejen ned til badestedet ret tydeligt.
Seneste kommentarer