Onsdag

Det er nu blevet onsdag og jeg starter ud med at køre lidt mere rundt i Sønderjylland og startede med at køre ind til Genner Strand, hvor dette billede er taget. Dagen var ikke så flot fra morgenen som de foregående dage, men det var alligevel fint nok vejr til at køre rundt og finde nye ting at se på.

Genner Strand og udsigt ud over vandet

Her er jeg på vej ud af Diernæs. Hertil kom jeg via Genner Strand og Sønderballe. Det er kun 12 grader varmt denne morgen.
Som det kan ses på billedet kører jeg uden reservehjul bag på bilen. Det er fordi trækkrogen er for kort til at jeg kan spænde campingvogne på og af når hjulet er monteret. Jeg har her i foråret 2017 spurgt om, hvad en længere krog koster, men da den er næste lige så dyr som et komplet campingtræk, har jeg besluttet mig for, at jeg afmonterer hjulet hver gang jeg skal køre med campingvognen og så monterer det igen når jeg har stillet vognen på plads, enten hjemme eller på en campingplads.

Også ved udkørslen fra Diernæs inden jeg kørte videre til Hovst, Sdr. Vilstrup og rundt gennem mange små byer og på små veje og ind gennem den sydlige ende af Haderslev. Kom også vej en fejl ind i Vojens på vej mod Løgumkloster.

Tur rundt i Sønderjylland

Og så kom jeg rundt på en længere tur i det sønderjyske. Fra Diernæs kørte jeg videre til Hovst, Sønder Vilstrup, Hejsager, Sode, Hyrup, Øsby, Starup, Haderslev, Erlev, Marstrup, Vedsted, Over Jerstal, Rangstrup, Agerskov, Løgumkloster, Alslev, Ravsted, Bylderup Bov, Burkal, Rens og her har jeg taget fotoet af Gendarmerigården. Om Gendarmerigården kan der fortælles meget, men jeg har hentet et lille stykke tekst fra Rens lokalhistorisk arkiv:
Efter genforeningen i 1920 flyttede gendarmerne fra Kongeå-grænsen sydpå til den nye grænselinie. De ankom den 5. maj 1920 og blev hilst velkommen af store menneskemængder ved jernbanestationerne undervejs. Gendarmerne til de vestlige gendarmeriafsnit steg af i Tinglev og kom derfra ud til deres poster i Jyndevad, Rens, Lydersholm, Sæd og Rudbøl.
Om aftenen den 5. maj 1920 var alle 465 mand fra gendarmeriets hovedstyrke placeret hvor den nye grænse skulle gå, - endnu før den forventede grænselinie var afstukket.
Grænsedragningen skete den 21. juni 1920.

Alle gendarmer var privat indkvarteret og først i efteråret 1920 blev dette ophævet og gendarmerne skulle selv skaffe sig beboelse.
Den danske stat købte en større landbrugsejendom i Rens. den blev Indrettet med flere lejligheder, toldkontor og stald til gendarmernes heste. - Det er den bygning vi i dag kender som "Gendarmerigården".
Desuden blev der opført flere boliger på Pebersmarkvej, som blev beboet af gendarmer.

Jeg kørte videre til Store Jyndevad, Broderup, Bajstrup, Vejbæk, Fårhus og til Frøslevlejren.
Og denne dag var der åbent i den øvrige del af udstillingen. Her er igen tårnet ved den officielle indgang til lejren, men set fra den sti jeg gik ind ad både mandag og i dag. Jeg spiste min eftermiddagsmad her uden for lejren inden jeg gik ind og gemte så frokosten til jeg var tilbage på campingpladsen igen. Jeg havde regnet ud, at jeg ville være tilbage noget hen på eftermiddagen

Her er jeg klatret op i hovedvagttårnet. Det er på eget ansvar at kravle op ad trappen fordi den er meget stejl og med smalle trin, men ved at holde godt ved gik det. Billedet er taget hen i retning mod hovedindgangen

Jeg tænkte at jeg ville se noget af det, der var lukket i mandags.
Hovedvagttårnet er/var naturligvis forsynet med et maskingevær, som kunne bruges ved evt. flugter fra lejren. Jeg bevægede mig, som nævnt, op ad en stejl trappe og jeg vil anbefale at have noget fodtøj på, der sidder lidt bedre fast på fødderne end de træsko jeg havde på.
Som det kan anes, er der ved at gå lidt hul i skydækket.

Her er jeg velbeholden nede igen og uden for tårnet. Der er mange billeder, forklaringer og genstande at se på både i tårnet og i to barakker med udstillinger. Den ene barak indeholder også foredragssal og forevisning af film mv.

Frøslevlejren

Indgangen til barak H4, som viser en masse forskelligt om, hvordan fangerne indrettede sig med forskellige sysler for at få tiden til at gå. Der er rigtig mange forskellige husflidsarbejder fremstillet af usædvanlige ting, f.eks. skakbrikker af rugbrød. Kommer du på de kanter, vil jeg anbefale at gå ind for at se udstillingen. Det giver et godt indblik i, hvordan fangerne fik tiden til at gå, mens de var her - og det gav i hvert fald mig et yderligere indtryk af, hvor slemt det må have været at være spærret inde for at tage parti i krigen. Jeg har læst en del bøger om dette, så det var godt at se noget om det i virkeligheden.
Frøslevlejren blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under den tyske besættelse af Danmark og er i dag en af Europas bedst bevarede tyske fangelejre. Flere tusinde danskere sad i lejren som det tyske sikkerhedspolitis fanger.
Fra maj 1945 til efteråret 1949 fungerede lejren under navnet Fårhuslejren. Lejren fungerede som internerings- og straffelejr under retsopgøret efter krigen. I de fire år var mere end 5000 indespærret i lejren i kortere eller længere tid.

Frøslevlejren

Her er hovedvagttårnet igen, men denne gang med døren åben og uden arbejdende håndværkere som i mandags. Maskingeværet står oppe bag ruderne øverst. Frøslevlejren blev bygget i 1944 som tysk politifangelejr for danske modstandsfolk. I alt passerede cirka 12.000 fanger lejren i de godt ni måneder, den eksisterede.

Selv om Frøslevlejren blev bygget for at undgå deportationer af danskere til koncentrationslejre i Tyskland, blev ca. 1.600 Frøslevfanger, stik imod alle aftaler, sendt videre til tyske koncentrationslejres rædsler.

I befrielsesdagene opstod et akut behov for interneringsmuligheder til de tusindvis af danske statsborgere, der af Modstandsbevægelsen var mistænkt for landsskadelig virksomhed. Frøslevlejrens mange barakker kunne bruges til det formål og fik herefter som nævnt ovenfor navnet Faarhuslejren.

Så er jeg på vej hjemad igen og er her ved Bommerlundstenen, som står ikke ret langt fra Gejlå Bro. Bommerlund plantage er plantet af den prøjsiske stat i årene 1881-1901. Stenen blev rejst i 1960 på det sted, hvor Bommerlund Kro tidligere lå

Her ses Gejlå Bro, som jeg er gået til fra P-pladsen et par hundrede meter herfra ved Bommerlundstenen. I kanten af Bommerlund Plantage findes broen over Gejlå, som er fra 1818. Det specielle ved Gejlåbroen er, at den er bygget af kløvede kampesten over to bueslag. Inden broen blev bygget, var der et vadested over åen, belagt med flade vadesten. Stenene kan stadig ses under broen.

Gejlå Bro

På bla. Naturstyrelsens hjemmeside kan man læse lidt om denne bro.

  • Gejlå Bro

  • Gejlå Bro

Jeg fortsatte fra Gejlå til Kliplev og videre via Stubbæk, Røllum, Brundlund, Rise Hjarup, Genner og Genner Hoel. Det var nogle meget små veje jeg var ude på og så lige pludselig var jeg inde i et hjørne af Aabenraa. Foto her fra Tingvej mod Genner

Genner Hoel Pandekagehus og Camping

Her ses pladsoversigt. Jeg var på plads nr. 34 fra 5. - 9. juni. Jeg blev noget overrasket over, at de stadig kører med de gammeldags stik på pladsen. Kun lige midt på pladsen har de de blå internationale stik, så jeg måtte låne en adapter for at kunne få strøm.

Jeg har til hver af dagene planlagt en ca. rute, som jeg ville køre, men det er ikke nemt at køre efter et kort, når man er ene i bilen og også skal holde øje med trafikken, så jeg fandt ret hurtigt ud af at bruge gps'en og så kun lave en rute for et kort stykke og bad om at få den korteste vej, så fulgte gps'en i de fleste tilfælde den rute, jeg havde tænkt mig på forhånd, nemlig ind ad små veje, så jeg har kørt ad mange små kringlede ruter og også en del på grusveje.

Noget af det mest kringlede var nok fra Røllum op over Brundlund og til Rise Hjarup - og det mest overraskende at køre inde i dyb skov ad nogle små og snørklede veje op og ned ad bakker og så pludselig uden noget varsel være inde i et hjørne af Aabenraa.

Og hvis jeg var stoppet op lidt tiere, ville der også nok have været en del flere billeder at se tilbage på, men det prøver jeg at huske på til næste campingtur.

Lejrchefen var en rigtig hyggelig dame at snakke med. Vældig flink. Hun kom op til mig for at hilse på på andendagen og undskyldte at hun ikke havde haft tid til det tidligere, men jeg var jo blevet modtaget af en ung mand i receptionen, så jeg havde da ikke tænkt på, at hun ville hilse personligt på campisterne, men hun gav i hvert fald hånd både til goddag og til farvel da jeg kørte hjem torsdag og ønskede mig god tur hjem.

Torsdag morgen gik jeg efter morgenbad og morgenmad i gang med at pakke sammen. Men eftersom jeg, som før nævnt, kører uden telt var det ikke den store opgave at gøre mig klar. Jeg afregnede for de fire dage og kørte nordpå og var hjemme lidt før middag efter ialt 748 km, heraf ca. 260 km med campingvognen på krogen.
 
En rigtig god tur. Men der er meget mere at se på i Sønderjylland, så jeg vender nok tilbage til området igen engang for at se mere.
 
Og også for at smage på pandekagerne.
 
Tilbage til foregående side
 

Pladskort "lånt" fra pladsens hjemmeside.

Seneste kommentarer