Udgangspunkt: Krohavens Familiecamping, Stenbjerg, Thy, maj 2016
Jeg planlægger som oftest min tur dagen i forvejen ud fra nogle ting, jeg finder interessante at se på og så kører jeg hovedsageligt på små veje - også på hullede grusveje - og jeg kører med både kort og GPS som hjælp.
Tlf.: 97 93 88 99 - E-mail: stenbjerg@kh-camp.dk - www.kh-camp.dk
Stenbjerg Kro
Stenbjerg Kro og Badehotel er iflg. deres hjemmeside siden 1990 blevet drevet af værtsparret Henny Mortensen og Henrik Jensen, som sammen står de for den hyggelige, uhøjtidelige atmosfære, det solide måltid og en kvalitet man kan regne med.
De fortæller videre: Da vi tilbage i 2008 havde fornøjelsen, af at få Danmarks første Nationalpark lige udenfor dørene, blev den klassiske kromenu skiftet ud med en ny menu, baseret på lokale råvarer og produkter.
Henny beskriver sig selv som værende “autodidakt kogekone”, med forkærlighed for lokale råvarer og produkter. Madlavningsstilen kalder hun “gammelnordisk”.
Der afholdes hvert år, første lørdag i september, special-arrangementet “Smag På Thy” også her er de lokale råvarer i højsædet, denne aften med en, til lejligheden, sammensat menu.
Käte Lassens hus
Berta Katharina Lassen eller Käte Lassen (7. februar 1880 – 22. december 1956) var en tysk kunstmaler fra Flensborg. Käte Lassen var tiltrukket af meneskerne på den danske vestkyst og tog næsten hver eneste sommer ophold i Klitmøller og Nørre Vorupør og senere i Stenbjerg for at finde motiver til sin kunst. Hvor de andre kunstnere især malede landskaber, var hun en stor fortolker af menneskene og deres liv og følelser. (Disse oplysninger stammer fra Wikipedia).
Efter en tur ad Kalkværksvej, Nørhå, og Tyskebakken til Fadersbøl og ind mod Vorupør kom jeg til den nedlagte kirke, som er efterladt som et kapel. Det er våbenhuset der står tilbage og kirkegården er blevet brugt en del år, men er dog nu ved at gå i forfald, selvom der stadig er en del gravpladser, der bliver gjort noget ved
Fortsættelse følger på næste side
Seneste kommentarer